- Finner du noe av interesse ? -














En database med slekt, bilder, historier etc. med tilknytning til Hemne-distriktet

Reisen til Amerika


Diktet av Erik Sagen den yngre, fra Hemne.
 

  I året ett tusind nihundred og to
om våren da gresset begynte at gro
jeg rustet mig til en reise så svær
og målet for reisen Amerika er.

Den 20de april mit hjem jeg forlot,
jeg tok mig isammen og fattede mod,
til Kirksæterøren jeg styrte mitt fjed
for derfra med dampskip at komme av sted.

Vi 5 var ifølge som reiste av sted,
men ingen kan sige at sikkert han ved,
om mer i livet han seiler den fjord
som skvulper mod stranden på fedrenejord.

Vi venner og slektninger kjære da så,
der ude på marken om morgenen stå,
de viftede til oss det siste farvel
det føltes så ømt der inn i min sjel.

Den første dags aften til Trondhjem vi kom,
vi gikk oppi byen og hørte os om
et logis for natten og kommende dag,
som jo var i byen den simpleste sag.

Tre dage derefter i byen vi drev,
med mad og med hvile vi tiden fordrev,
ja stundom vi også spserte ikring
og skuede mangen forunderlig ting.

På "Stjernlinjens" kontor vi alle da var,
på politikameret vi gjorde os klar,
vi fyldte vadsækken med smør og med brød,
med ost og med pølser og årsgamelt kjøt.

På onsdagens aften da klokken var ni,
om bord udi "Salma" spaserte vi.
I kan ikke tenke jer alarmen da,
skaren den skreg, og den råbte hurra!

Om natten da fik vi en kvegende blund,
om morgenen kom vi til Kristiansund,
der laster man skipet med torsken den grå,
som skulle derfra til Havana gå.

På torsdags formiddag ve derfra nu går,
vi oppe på dekket i solskinnet står.
Da skipet nu atter blev stoppet påny,
da var det ved kaien i Ålesunds by.

Der lå vi nu stille en tim eller to,
ei "Salma" i Ålesund lenger fik ro;
thi samme dags aften og følgende nat
den pløiede bølgene innenfor Stat.

Til frokost om bord fik vi kaffe og brød,
til middag poteter, suppe og kjød,
hvad andre ei spiste det tog jeg imod,
jeg syntes den kosten var ypperlig god.

På bededagsmorgen da solen opstår,
da opover Vågen i Bergen vi går,
der lå vi den dagen til solen gik ned,
så reiste vi også fra Bergen av sted.

Den følgende nat, da klokken varto,
da alle tilkøis havde hvile og ro,
sa stoppede skibet i Haugesund by,
for atter å få passasjerer på ny.

På løverdags morgen da solen oprandt,
i Stavanger kunde vi springe i land,
men tiden ei blev os i Stavanger lang,
thi skipet det var jo snart atter i gang.

Der sagde vi alle til Norge adjøs;
thi derfra i skulle nu stikke til sjøs.
Snart såes ei andet end himmel og hav,
som udi hinanden speiler sig av.

Nu stadig vi lengere førtes av sted,
vi seilte den natten og søndagen med,
på eftermiddagen, da klokken var tre,
da fik vi de Engelske kyster at se.

To timer derefter da var vi i Hull,
der alting var sort udav røk og av kull.
Vi sover den natten på skibet ombord,
på mandag betræder vi Engelands jord.

Snart er vi på toget som bruser av sted,
og det kan jeg sige for sikkert jeg ved,
at aldri i livet en skyds jeg har fåt,
som mer forbausende hurtig har gåt.

De Engelske marker var nu bleven grøn,
og hele naturen lå yndig og skjøn.
Ja alt som for øiet at skue her lå,
en brøkdel at nevne jeg ei kan formå.
 
  Vi kjørte med toget seks timer på rad,
så trådte vi af nedi Liverpools stad
der førtes vi på et hotel hvor vi fik
tilbørlig forpleining med mad og med drik.

To netter nu på dette hotel vi bor,
så gik vi den 30. april om bord
i Atlanterskibet, der hed "Germanik"
og onsdagens aften fra Liverpool gik.

Så kom vi da du på det Irlandske hav,
vi alle os over til søvnen begav,
på torsdagens morgen da solen opstod,
vi stevned en havn på Irland imod.

Her stoppede skibet for mer at få,
av post og av folk som til Vesten skal gå,
snart lyder signalet at ferdig man er,
og Irland i tågen vi agterut ser.

Nu kursen mot vest til Amerika stod,
men vinden og bølgerne var os imod,
dog "Germanik" ænsed ei bølger og vind,
den traved afsted så lett som en hind.

Den 3. Mai var vinden gåt om,
den blæste fra østen og efter os kom,
men veiret fremdeles var nydelig pent,
vi oppe på dækket var tidlig og sent.

Den 6. Mai fik vi en storm,
i bølgerne skibet seg vred som en orm,
men da det så led imod aftenen hen,
blev vinden og bølgerne stille igjen.

Om morgenen 7. Mai vi fik
en nyhed at høre som mandmellem gik,
en kvinde om natten et barn havde født,
tenk, barnet det levet og var ikke dødt.

Nu tiderne meget ensformig gled hen,
når natten var gåen, kom dagen igjen,
mennesker fulde av værk og av ve,
derav var der nok bestandig at se.

Vi alle var kjed av at være om bord,
vor længsel at komme på landet var stor,
og torsdag den 8. Mai vi så
foran os det store Amerika lå.

På eftermiddagen det lakked og led,
da opover havnen i New-York vi gled
Vi blev dog på skibet i ro og i mag,
vi kom ei på land før følgende dag.

Den 9. Mai vi skibet forlod,
på landet i New-York vi satte vor fod.
Der ordnedes allting for reisen istand,
opover det meget fotgjettede land.

Da allting var ferdigt til punkt og til prikk,
den samme dags aften med toget vi gik,
og det må man sige forvist og forsandt;
en sådan befordring må kaldes galant.

Amerikas slette vi skue nu fik,
lidt mere og mere, efter hvert som det gik,
så langt som vårt øie kan skue og nå,
på begge sider av jernbanen lå.

På løverdagsaften da klokken var ti,
i staden Chikago der standsede vi.
Der træder vi av for at ombytte tog
på søndagens aften vi herifra drog.

Vi lidet kun så av den mægtige by,
som rundt om i verden så høit står i ry.
Fra morgen til aften indsperret vi lå,
vi vovede ei udi byen at gå.

Om mandag på eftermiddagen det led,
da kommer vi til vort bestemmelsessted.
Min broder på jernbanestasjonen stod,
han bød os velkommen og tog os imod.

Mi(n) farbroders sønner os mødte med hest,
og til deres bopel vi kjørte dernest,
til felles vi nu deres gjestfrihed nød,
og der skal jeg tjene mit daglige brød.

Således min hilsen jeg sender nu hjem,
at jeg til Amerika kommen er frem,
og at jeg på reisen har uheld ei fåt;
men alting har gået mig heldigt og godt.