- Gravlagt 27.8.1829 på Ulvan kirkegård, Hitra. Han var Sorenskriver i Fosen.
Bemødsfuld bekjendtgjøres for fraværende beslæktede og Venner, at min inderlig elskede Mand, Sorenskriver over Fosen, Lauritz Kaasbøll, ved en stille og rolig Død igaar Formiddag Kl.12 endte sin jordiske Løbebane i en Alder af 73 Aar 1 Maaned 27Dage. I 26 Aar delede han med mig Livets Glæder og Sorger, og altid var han densamme ømme, kjerlige Ægtefælle. Hans Tab begrædes af mig og 5 uforsørgede Børn, som i den henfarne savne den bedste Fader. Han var mæt af Alder, træt af Livets tunge Byrder, somikke sjelden var hans lod under Virksomheden i det besværlige Fosens sorenskriverie, der den sal. Afdøde havde været bestyret fra Høsten 1794, derfor ledsagedes hans Indgang til Evigheden med en Gud hengiven Sjels Rolighed. Hvil da i Fred, evig Elskede! Gjenforeningen hisset er kun dine sorgfulle Efterladtes trøst!
Fjeldvæhr paa Hitteren, den 12te Aug. 1829.
Olava Margrethe sal. Kaasbøll,
født Molde.
1823 den 11 Augt. Kl.11 3/4 Middagen- efter 3 Aars afwæxlende Svagheder- omskiftede min inderlig kjære Mand, Sorenskriver over Fosen Sorenskrive, Søndre Trondhjems Amt i Norge, Lauritz Kaasbøll Tiden med Evigheden i en alder av 73aar 1 maaned 27 dage.
Oprindelsen til den Sygdom, der omsider foraarsakede hans Død, var en forkølelse han paadrog sig paa Aaefjords Høstething medio Septbr. 1826 paa Gaarden Selnæs, hvis Huse som af Øvrigheden bleve benyttede især Thingstuen og Sængloftet, vare i saa yderlig slæt forfatning, at man intet Sted deri var frie for Trækrinde og draabe, hvilket fornemmelig den bemeldte Tid, føltes. Stedens Thingforetningerne varede - disses mangle medtog en Tid ud paa Aftenen - matte min Mand, af ovenanførte Aarsager, utholde i en Myrslæde midt paa Gulvet, og senere om Natten da man var gaaet til Hvile, matte de flere Gange - formedelst draaber igjennom Væg og Tag - flytte og ombytte Sengesteder.- Thinget blev af den aarsag Sommeren derefter forflyttet til gd. Walsøen, men dette lægede ikke min sal. Mands sygdom; han kom heller ikke mere paa Thingene, uden paa statbøygds Sommerthing 1827, hvorfra hans Fuldmektig Casper Wessel Bjerck førte ham hjem liggende i Baaden.
Som tidligt vant til selv at erhverve sig Brødet, var hans Sin utrættelig Virksomhed. Kun de 2 sidste Aar nød han en velfortjent rolighed og var befriet for Embedets besværlige Forretninger, da ovennevnte Bjerck, som fra 1822 den 29 Oktobr. havde været paa hans kontoir, blev i Julii 1827 af Stiftet authoriseret til som eedsvoren Fuldmektig at bestyre Embedet. - Hans aand var from, hans Vandel var rætskaffen og god - derfor gik han ind i Evigheden med en Gud hengiven Sjels Rolighed. - Den 27 Augt. blev han ledsaget til sit siste Hvilested paa Ulvens Kirkegaard her paa Hitteren, hvor ogsaa en Plet, ved siden af ham er levnet mig til varig Roe for mine engang kolde Ben. - Jeg med vore 5 uforsørgede Børn, savner nu i den henfarne den ømeste Mand, og den redeligste Forsørger og den bedste Fader.
Du var vor fryd i livets sorgfri Dage,
Du delte tro hver Kummer og hver Klage.
Nu ved din Gravhøi stille taarer rinde,
Og om din Aarne Blomsterkrantze binde.
Olava M.M. Kaasbøll, 1829
|