Bosatt ved gården Volsund mellom 1827-1840
Brun var ein original herre samfunnsinteressert idealist meir enn praktisk politikar, festglad meir enn kvardagsomgjengeleg, sangvinikar av temperament, offiser av proffesjon, men hadde lagt sverdet ned og i staden teke pennen opp til flittigt og ihuga bruk både i privatbrev og aviser. Han og møddest med forfalne hus og venta lenge fåfengt på statens hjelpande hand.
Eit brev frå 1839 til amtmann Krogh syner både den stoda og det humør han var i:
«Jeg har anmeldt og skrevet saalænge om Husenes Tilstand i Woldsund, at jeg nu er ganske hæs, og ethvert videre Nødskrig derom vil være mig ækkelt! Jeg forlangte i sin Tid en Besigtelse afholdt over Husenes Tilstand, men man tvivlede om min Inberetnings Sandhed. En saadan Besigtelses- og Taxationsforretning " fortælles der " skal være afholdt under min Fraværelse i October f. A. paa en Reise Søndenfjelds. Commissionen skal være afholdt eller administreret af Hr. Lensmand Cappelen, som har sagt mig at han intet forstaaer af Bygningsvæsenet, og af 2de Inderster eller Huusmænd eller Lensmandsrorskarle eller Tugthuscandidater. Disse Laugrettesmænd skulde være saa ukyndige i Bygningsvæsenet, at Rygtet ikke engang vil betroe dem at taxere et Svinehuus, end sige Statens Huse .»
Arbeidet som var gjort av denne takstnemnda, som Brun ikkje tilrekna ære for to skilling, resulterte i ein reparasjonskostnad på 5 dalar. Enno vanta det vøling av lødetaket, så fóret kunne «reddes fra Fordærvelse». Med torvhuset var det like gale. Bakaromnen trong og ei omvølsle «saaat Beboerne kunde have Adgang til at erholde det tørre Brød». Jorda hadde i fleire år ikkje fått sitt rette stell, og han hadde ikkje sått eit korn «i den faste Forvæntning af Toldopsynscontoirets Forflyttelse fra det faldefærdige Woldsund».
I 1840 fekk Brun sin store draum oppfylt: Han fekk flytte frå det forsølte og verharde Volsund til det solrike og logne bakkehallet i Røyra
1794 - 1865 (71 år)
[1] 
