| |
I Ă„ret ett tusind nihundred og to
om vÄren da gresset begynte at gro
jeg rustet mig til en reise sÄ svÊr
og mÄlet for reisen Amerika er.
Den 20de april mit hjem jeg forlot,
jeg tok mig isammen og fattede mod,
til KirksĂŠterĂžren jeg styrte mitt fjed
for derfra med dampskip at komme av sted.
Vi 5 var ifĂžlge som reiste av sted,
men ingen kan sige at sikkert han ved,
om mer i livet han seiler den fjord
som skvulper mod stranden pÄ fedrenejord.
Vi venner og slektninger kjÊre da sÄ,
der ude pÄ marken om morgenen stÄ,
de viftede til oss det siste farvel
det fÞltes sÄ Þmt der inn i min sjel.
Den fĂžrste dags aften til Trondhjem vi kom,
vi gikk oppi byen og hĂžrte os om
et logis for natten og kommende dag,
som jo var i byen den simpleste sag.
Tre dage derefter i byen vi drev,
med mad og med hvile vi tiden fordrev,
ja stundom vi ogsÄ spserte ikring
og skuede mangen forunderlig ting.
PĂ„ "Stjernlinjens" kontor vi alle da var,
pÄ politikameret vi gjorde os klar,
vi fyldte vadsĂŠkken med smĂžr og med brĂžd,
med ost og med pĂžlser og Ă„rsgamelt kjĂžt.
PĂ„ onsdagens aften da klokken var ni,
om bord udi "Salma" spaserte vi.
I kan ikke tenke jer alarmen da,
skaren den skreg, og den rÄbte hurra!
Om natten da fik vi en kvegende blund,
om morgenen kom vi til Kristiansund,
der laster man skipet med torsken den grÄ,
som skulle derfra til Havana gÄ.
PÄ torsdags formiddag ve derfra nu gÄr,
vi oppe pÄ dekket i solskinnet stÄr.
Da skipet nu atter blev stoppet pÄny,
da var det ved kaien i Ă
lesunds by.
Der lÄ vi nu stille en tim eller to,
ei "Salma" i Ă
lesund lenger fik ro;
thi samme dags aften og fĂžlgende nat
den plĂžiede bĂžlgene innenfor Stat.
Til frokost om bord fik vi kaffe og brĂžd,
til middag poteter, suppe og kjĂžd,
hvad andre ei spiste det tog jeg imod,
jeg syntes den kosten var ypperlig god.
PÄ bededagsmorgen da solen opstÄr,
da opover VÄgen i Bergen vi gÄr,
der lÄ vi den dagen til solen gik ned,
sÄ reiste vi ogsÄ fra Bergen av sted.
Den fĂžlgende nat, da klokken varto,
da alle tilkĂžis havde hvile og ro,
sa stoppede skibet i Haugesund by,
for atter Ä fÄ passasjerer pÄ ny.
PĂ„ lĂžverdags morgen da solen oprandt,
i Stavanger kunde vi springe i land,
men tiden ei blev os i Stavanger lang,
thi skipet det var jo snart atter i gang.
Der sagde vi alle til Norge adjĂžs;
thi derfra i skulle nu stikke til sjĂžs.
Snart sÄes ei andet end himmel og hav,
som udi hinanden speiler sig av.
Nu stadig vi lengere fĂžrtes av sted,
vi seilte den natten og sĂžndagen med,
pÄ eftermiddagen, da klokken var tre,
da fik vi de Engelske kyster at se.
To timer derefter da var vi i Hull,
der alting var sort udav rĂžk og av kull.
Vi sover den natten pÄ skibet ombord,
pÄ mandag betrÊder vi Engelands jord.
Snart er vi pÄ toget som bruser av sted,
og det kan jeg sige for sikkert jeg ved,
at aldri i livet en skyds jeg har fÄt,
som mer forbausende hurtig har gÄt.
De Engelske marker var nu bleven grĂžn,
og hele naturen lÄ yndig og skjÞn.
Ja alt som for Þiet at skue her lÄ,
en brÞkdel at nevne jeg ei kan formÄ.
|
|
Vi kjÞrte med toget seks timer pÄ rad,
sÄ trÄdte vi af nedi Liverpools stad
der fÞrtes vi pÄ et hotel hvor vi fik
tilbĂžrlig forpleining med mad og med drik.
To netter nu pÄ dette hotel vi bor,
sÄ gik vi den 30. april om bord
i Atlanterskibet, der hed "Germanik"
og onsdagens aften fra Liverpool gik.
SÄ kom vi da du pÄ det Irlandske hav,
vi alle os over til sĂžvnen begav,
pÄ torsdagens morgen da solen opstod,
vi stevned en havn pÄ Irland imod.
Her stoppede skibet for mer at fÄ,
av post og av folk som til Vesten skal gÄ,
snart lyder signalet at ferdig man er,
og Irland i tÄgen vi agterut ser.
Nu kursen mot vest til Amerika stod,
men vinden og bĂžlgerne var os imod,
dog "Germanik" ĂŠnsed ei bĂžlger og vind,
den traved afsted sÄ lett som en hind.
Den 3. Mai var vinden gÄt om,
den blĂŠste fra Ăžsten og efter os kom,
men veiret fremdeles var nydelig pent,
vi oppe pÄ dÊkket var tidlig og sent.
Den 6. Mai fik vi en storm,
i bĂžlgerne skibet seg vred som en orm,
men da det sÄ led imod aftenen hen,
blev vinden og bĂžlgerne stille igjen.
Om morgenen 7. Mai vi fik
en nyhed at hĂžre som mandmellem gik,
en kvinde om natten et barn havde fĂždt,
tenk, barnet det levet og var ikke dĂždt.
Nu tiderne meget ensformig gled hen,
nÄr natten var gÄen, kom dagen igjen,
mennesker fulde av vĂŠrk og av ve,
derav var der nok bestandig at se.
Vi alle var kjed av at vĂŠre om bord,
vor lÊngsel at komme pÄ landet var stor,
og torsdag den 8. Mai vi sÄ
foran os det store Amerika lÄ.
PĂ„ eftermiddagen det lakked og led,
da opover havnen i New-York vi gled
Vi blev dog pÄ skibet i ro og i mag,
vi kom ei pÄ land fÞr fÞlgende dag.
Den 9. Mai vi skibet forlod,
pÄ landet i New-York vi satte vor fod.
Der ordnedes allting for reisen istand,
opover det meget fotgjettede land.
Da allting var ferdigt til punkt og til prikk,
den samme dags aften med toget vi gik,
og det mÄ man sige forvist og forsandt;
en sÄdan befordring mÄ kaldes galant.
Amerikas slette vi skue nu fik,
lidt mere og mere, efter hvert som det gik,
sÄ langt som vÄrt Þie kan skue og nÄ,
pÄ begge sider av jernbanen lÄ.
PĂ„ lĂžverdagsaften da klokken var ti,
i staden Chikago der standsede vi.
Der trĂŠder vi av for at ombytte tog
pÄ sÞndagens aften vi herifra drog.
Vi lidet kun sÄ av den mÊgtige by,
som rundt om i verden sÄ hÞit stÄr i ry.
Fra morgen til aften indsperret vi lÄ,
vi vovede ei udi byen at gÄ.
Om mandag pÄ eftermiddagen det led,
da kommer vi til vort bestemmelsessted.
Min broder pÄ jernbanestasjonen stod,
han bĂžd os velkommen og tog os imod.
Mi(n) farbroders sĂžnner os mĂždte med hest,
og til deres bopel vi kjĂžrte dernest,
til felles vi nu deres gjestfrihed nĂžd,
og der skal jeg tjene mit daglige brĂžd.
SĂ„ledes min hilsen jeg sender nu hjem,
at jeg til Amerika kommen er frem,
og at jeg pÄ reisen har uheld ei fÄt;
men alting har gÄet mig heldigt og godt.
|
