City Hall, Rice Lake i 1913
|
Long Lake ! september the 4-87
Ven !
Det er søndagskveld og en lille pause i Camplints støiende tilværelse. Mine
tanker har de fleste tider sit tilhold iblandt de Norske klipper; på denne tid
kom også Din person frem for min erindring. Både på Orkdalsøren og i Thjem bad
du meg om at vere din søster Karen behjelpelig på reisen. Jeg lovede at gjøre
det som stod i min magt i så henseende og det gjorede jeg også. Selv om en
returnmand gjør det meste og det beste han kan ; møter den første gangs reisende
gjenvordigheter nok på veien.
Veien til America er nå så almindelig at den er knpt omtale verd ; men det
kræves dog en smule mere agtpågivenhed end dem tror, som ei har veret utd av sin
hjembygd.
Når man skal stige om bord i Thjem er der , som du selv har set, trængsel. Så
snart båden er under fart og alle får ordne seg går det da nokså fredelig til.
Anden pasus af trængsel begynder ved landstigningen i England. Da først får
emigranten op øyet for ,at han eller hun er kommet ud af moders stue. Du kan
ikke tro hvor vel min søster Marit og Karen Klyngede seg til meg . I Liverpol
var der atter en svære alarm om sovepladse. For at kunne hjelpe Marit og Karen
til at få vere på samme værelse som jeg nødes jeg til at lyve lige opp i øynene
på den bistre Hotelvert . Jeg sagde at den ene af pigerne var min kone og den
anden min søster. Til enkelte tider er det vist ikke så galt at efterligne
slangen I at blande løgn og sandhet sammen. Det toges for god vare, jeg fikk
tage begge med på værelset og dem som var glade var Marit og Karen. I England
var vi så lenge, at det riktig var oss en festdag at få ride på lunefulde
bølgeryg igjen. Atlanteren var ikke i noget godlune; storm og modvind hele tiden
og som følge deraf, søsyge. Noget dårlig men ellers stod pigerne seg ganske
bra.Kosten om bord var både liden og dårlig., så den medbragte norske mad kom
rigtig tilpas.Den ene madkiste etter den anden blev tom og det blev som i
Apostlernes dage, vi havde fællesmåltider. Jeg skrev en avf de siste dage klage,
som over 200 underskrev. Nu blev der en røre ombord. Tolken spurde meg om jeg
var opphavsmanden og hvis så var måtte jeg finde meg i at blive tilbake i Boston
til klagen blev undersøgt. Jeg svarede ja og vilde jerne komme for retten i
Boston.
Pinselørdag kom vi på land etter en reise på 12 døgn. Eftermiddagen på Bostons
Kaje er en af de strengeste dag jeg har haft. Ikke nok med at jeg besørgede og
hjalp de 15 jeg var agent for ; men mange andre tag og bad , at jeg måtte hjelpe
dem og jeg havde ikke hjerte til at sige nei. Kl 9 om kvelden gik vi på toget ,
jeg syntes det var både ilt og løiligt da vi gik op fra Kajen til stationen ;
Marit og Karen tog med hver sin hånd tag i min trøie og fulgte med som to
bandhunde. Reisen opover landet er kjedelig af den grund , at man ei får sove på
carserne (eller vognene).Tredie pindsedag Kom vi til Eau Claire og neste nat
reiste vi med et fragttræn opp til Rice Lake. Jeg vekkede min broder op af
søvnen og vi fik os et godt måltid mad og var snart fastklamrede i søvnens arme.
Altså var reisens mål nået for det første. Min funktionstid var ude hvad
ledsagelse angik; dog råde jeg Karen til at stoppe og ei reise længre før hun
fik brev fra vesten. Jeg har ofte talet med Deres søster om fremtidige ting og
jeg som hun selv tror at alt er i rette orden. I neste måned vil Peder komme hid
og imottage hende ;I ham vil hun finde den ledsager som hun tør følge for livet.
Ja dette er vel ikke min sag at snakke om Jeg har min, du din, og enhver har nok
i sin e egne affærer.
Meningen med mitt brev , Ven ! var slet ikke den at jeg ville skrive for at
blive stor i din øine. Tiden falt seg så og så er jeg så hjertelig glad i breve,
om du skulde sende meg et par ord.
Jeg arbeider over 3 norske mil inde i skoven; jeg er smed for et Compagni som
har sin mølle i Rice Lake. Om en 3 uger vil jeg til byen en tur og da treffer
jeg også Karen .
Frisk har jeg hele tiden været og skulde jeg få lykke og helbred så vil jeg
efter 3 årsforløb være på norgestur. Skal jeg flere gang flyde over havet og
hidover skal min kone blive med. Det er ikke behageligt at være så langt fjernet
fra sine. Skulde leilighed gives deg så hils mine svigerforældre på Vormdal.
Dette blev et dårligt Americabrev men skulle vi senere komme til at korespondere
skald jeg omtale enkelte forholder.
Ja vær hilset så flittig fra ,Truly Yours
Even Lo.
addresse
Mr. ! E. A. LO. Esc.
Rice Lake P.o. Box 132
Barron C.o. Wisconsin
U.S. of America.
(Tilsendt fra Helge Sletvold)
| |